Afholdte aktiviteter

Dette er siden med beskrivelser af afholdte aktiviteter. Har du været med på en tur og har lyst til at give en lille eller stor beskrivelse af oplevelsen, så vil den blive bragt her på siden. Der er også mulighed for at bringe billeder og video. Så hold dig endelig ikke tilbage fra at hjælpe os med interessant stof til vores mange trofaste l æsere.

Her er nogle nostalgiske billeder fra vores gamle foreningslokaler i Foreningscentret Magleparken 5 – 1.sal

foreningslokalet

Så har vi fået nye pæne gardiner i vores foreningslokale

Der var sørget for pæne gardiner i vores gamle foreningslokale på Tapeten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indkaldelse til generalforsamling

Der indkaldes hermed til generalforsamling i FORTIP

Tirsdag den 24. januar 2017
Kl. 14 – 17.00

i vores lokale på 1. sal på Tapeten
Magleparken 5 C, 2750 Ballerup

Dagsorden:
• Valg af dirigent
• Valg af referent
• Formandens beretning
• Regnskab, herunder fastsættelse af kontingent
• Valg til bestyrelsen:
• Kasserer: Helle er på valg og genopstiller
• Bestyrelsesmedlem(-mer)
• Bestyrelsessuppleant
• Revisor
• Indkomne forslag
• Eventuelt

Husk:
Kun betalende medlemmer har stemmeret. I kan betale kontingent på dagen, hvis I kommer i god tid!
Indkomne forslag skal være skriftlige og være formanden i hænde senest 7 dage før mødetidspunktet.
Der kan ikke stemmes under pkt. 7.

Vi holder Julefrokost
Fredag den 2. December – kl. 14 – ?

julefrokost

 

 

 

 

 

Fortips Arrangementer 2016

Torsdag den. 3 marts 2016, holdt vi medlemsmøde om medlemmernes ønsker om arrangementer i 2016.

Vi har lavet en aktivitetsplan for 2016 med diverse arrangementer ud af huset.
Den i parantes nævnte person er tovholder på arrangementet.

Torsdag den 4. februar – Generalforsamling

Tirsdag den 15. marts – kl. 17 – 18.30 ”Hvornår bliver man rigtig dansker” ? På Ballerup bibliotek – Gratis entré (Majbritt)

Tirsdag den 29. marts kl. 13.00 – Frokost på Ankara – Vi mødes ved restauranten i Centrumgaden overfor Kirken.

Lørdag den 9. april kl. 10 – 14 – Foreningernes dag på Ballerup bibliotek – (Frank + Helle + Per)

Torsdag den 21. april kl. – 16.00 – Medicinsk Museum – Entre kr. 30,00 – (Frank)

Torsdag den 12. maj – Health & Rehab Scandinavia i Bella Centret – Gratis entre (Frank)

Torsdag den 26. maj – Rosenborg slot (kronjuveler) + Kongens Have (hvis vejret er godt) – Entre kr. 105,00 (Helle)

Torsdag den 9. juni – Botanisk have (bestyrelsen) – Gratis Entré

Torsdag den 14. juni –  Frilandsmuseet – Gratis entre

Tirsdag den 21. juni – Sidste mødedag  i foreningslokalet på Tapeten inden sommerferien

Tirsdag den 28. juni til fredag den 1. juli – Hyttetur og Franks fødselsdag – i Hytten i Hareskoven (Alle deltagere)

Tirsdag den 9. August –  Første mødedag  i foreningslokalet på Tapeten efter sommerferien

Tirsdag den 30. August – Brugernes Bazar i Odense – (Bestyrelsen)

Torsdag den 1. september- Åbent hus Kl. 14 – 17.00 – (Alle i bestyrelsen (se bestyrelsesreferat fra 12.04.2016)

Søndag den 4. september – Høstmarked i Pederstrup kl. 12.00

Onsdag den 28. september – Ballerup bio: Swinger – Entre: kr. 60,00 (Helle)

Onsdag den 5. Oktober – Ballerup bio: Bridget Jones’ Baby – Kl. 14.30 – Entre: kr. 60,00 (Helle)

Mandag den 10. Oktober – Cafémøde på Ballerup bibliotek  – kl. 19 – 21.00 (Handicapforeningen i Ballerup)

Mandag den 10. Oktober – Debatmøde på Ballerup Bibliotek – kl. 17 – 18.30
Er den danske samfundsmodel under pres? med Pia Olsen Dyhr (SF) og Joachim B. Olsen (LA) Gratis entre

Onsdag den 12. Oktober – Ballerup bio: Klassefesten 3 – Kl. 12.00 – Entre: kr. 60,00 (Helle)

Fredag den 14. Oktober – Ballerup bio: Queen koncert fra Montreal 1981 – Kl. 19.00 – Entre: kr. 120,00 (Frank)

Fredag den 21. Oktober – Ballerup bio: Stones koncert fra Cuba – Kl. 19.00 – Entre: kr. 60,00 (Frank)

Onsdag den 26. Oktober – Ballerup bio: Inferno – Kl. 12.00 – Entre: kr. 60,00 (Frank)

Onsdag den 26. Oktober – Ballerup bibliotek:  Overklassemagt
Journalist og forfatter Søren Jakobsen går bag facaden.  – kl. 19 (Gratis Entre)

Torsdag den 27. Oktober – Skovlunde Kulturhus: Hvordan sikrer vi en værdig alderdom i Ballerup Kommune?  – Kl. 19.00 – (Gratis Entre)

Fredag den 28. Oktober – Wonderbra i Reehs Baghus. Swing, jazz, pop, rock.   – Kl. 19.00 – (Entre: kr. 50,00)

Onsdag den 2. November – Ballerup bio: Jack Richard – Kl. 12.00 – Entre: kr. 60,00 (Frank)

Torsdag den 17. November – Ballerup bibliotek:  Overklassemagt
Hvor mange flygtninge kan Danmark tage imod, debat med Inger Støjberg og Johanne Schmidt Nielsen. – kl. 17-18.30 (Gratis Entre)

Fredag den 25. November – Fredslyset kommer til Ballerup. Mødested Ballerup Biliotek – Kl. 16.00 – (Gratis Entre)

Dato ikke fastlagt. – Ragnarok: museum i Roskilde for pop, rock og ungdomskultur – (Entre: kr. 90,00)

Fredag den 2. December – Julefrokost – Kl. 14.00

Søndag den 11. December – Ballerup bio: Nøddeknækkeren, film – Kl. 12.00 – Entre: kr. 195,00 (Helle)

Tirsdag den 20. December – Juleafslutning – Kl. 14.00 – 17.00 – og herefter juleferie

2016

Tirsdag den 2. Januar. – Første hyggedag på Tapeten efter juleferien

La Glace: vi har aftalt en tur til La Glace og spise lagkage (Uhhmm guf). Datoen kommer senere. + Kanalrundfart

Flere arrangementer følger snarest.

Fortip har afholdt flere biografture i Baltoppen Bio de sidste par måneder. Den danske film “Swinger” som er en humoristisk og alvorlig komedie af den tidligere DR-filmanmelder Mikkel Munch-Fals, der sprang ud som instruktør med “Smukke mennesker” i 2010. Medvirkende Skuespillere er Martin Buch, Rasmus Botoft og Mille Dinesen. Filmen blev modtaget lidt lunkent blandt Fortips medlemmer. Der var dog en enkelt som synes at det havde været en 5 stjernet oplevelse.

Også en konsertfilm i Baltoppen Bio er det blevet til. Queen rocks Montreal 1981. Det legendariske rockband Queen optrådte på Montreals Forum i 1981, med et show, som ofte beskrives som en af bandets allerbedste optrædender. Heldigvis blev denne koncert optaget live, og det kom der en ikonisk koncertfilm ud af – bl.a. fordi det var første gang, at et band fik filmet et helt show i 35mm.
De originale optagelser blevet re-mastereret i Digital 4K med sublim surround sound, således at Queen-fans fra hele verden kan få den bedste biografoplevelse.
Koncerten demonstrerer et af verdens bedste bands i en underholdende optræden. De fleste af Queens hits er naturligvis med, bl.a. We Will Rock You, Killer Queen, Under Pressure, Crazy Little Thing Called Love, We Are The Champions, Another One Bites The Dust og Bohemian Rhapsody. Redaktøren mangler en tilbagemelding fra denne biograftur. Hvis du var med på denne tur er du velkommen til at skrive her om oplevelsen.

Den 21. oktober var vi i Baltoppen Bio og se The Rolling Stones spille deres første consert på Cuba. Langfredag den 25. marts 2016 blev The Rolling Stones det første rockband til at spille en massiv gratis udendørs koncert i Havana, Cuba. Den historiske koncert “Havanna Moon” blev filmet af den prisvindende instruktør Paul Dugdale. Stones spillede en række af deres bedste numre og beviste at det stadig er muligt at spille rockmusik på et højt plan selv om man har passeret de 70 år. Der var bred enighed blandt de besøgende fra Fortip at det havde været en særdeles god filmoplevelse at se Rolling Stones rulle sig ud i deres karrieres efterår.

Fornemt besøg

Vi har afholdt Housewarming og åbent hus. Se nedenstående indbydelses tekst.

Det blev et vellykket arrangement hvor vores gæster blev trakteret med The og kaffe og 3 forskellige dejlige lagkager.

Blandt mange andre gæster i dagens løb, lagde Borgmesteren i Ballerup, Jesper Würtzen, vejen forbi og fik en lang snak med medlemmerne i Fortip.

Ballerups Borgmester på besøg

Besøg af Borgmesteren

Vi holder lukket på Tapeten tirsdag den 30. august.

MEN HUSK:

Foreningen for Førtidspensionister
i Ballerup Kommune

inviterer dig til

Housewarming og Åbent Hus

torsdag den 1. september kl. 14.00 – 17.00.

På Tapeten i vores lokale på 1. sal – Magleparken 5 C, 2750 Ballerup

Vi har fået nye lokaler på Tapeten. Derfor vil det glæde os at se dig til indvielsen, hvor vi åbner dørene for gamle og nye medlemmer til de nye fine omgivelser, som vi selv har været med til at indrette.

Du kan tage trappen til venstre eller elevatoren til højre op til 1. sal

Du er også velkommen til at ringe til os for at høre mere om foreningen på:
Tlf: 26 55 64 22

Biograf tur til Baltoppen Bio

Onsdag den 6. juli var der 4 medlemmer afsted til biograftur til Baltoppen i Ballerup. Det koster kun 50 kr. om eftermiddagen. Alligevel var gæsterne fra Fortip de eneste mennesker i hele den store biograf. Ganske vist er det midt i sommerferien for mange mennesker, men det regnede det meste af dagen og man skulle tro at flere balleruppere ville vove sig i biffen under de forhold. Heldigvis var filmoperatøren på sin plads bag filmrullerne da vi var blevet behørigt bænket med popcorn og læskedrikke – og der  blev blændet op for reklamerne.

Filmen vi så var Independence Day 2: Resurgence. Der er gået en del året siden den første film i serien havde premiere og vi var spændt på om den nye var lige så god som den første. Blandt deltagerne var der der divigerende opfattelser af filmens kvaliteter. Fortip medlemmerne uddelte stjerner varierende fra 1 til 5 stjerner. Men vi havde ihvertfald en sjov tur med god benplads i den næsten tomme biograf.

Hyttetur

Den 28. juni var vi i sommerhus i Hareskoven. Vi var der i 3 dage. Vejret var lidt blandet, men vi trøstede os med at det i det mindste ikke regnede hele tiden.

Det blev en dejlig tur hvor vi hyggede os med at lave mad over bålet. Store bagekartofler blev pakket ind i staniol og fik så 1 time inde i gløderne fra bålet.

Vi ristede også skumfiduser i ilden og det fik vi meget sjov ud af. Det var ikke alle som blev lige vellykkede. Der blev spillet høj partymusik fra den medbragte radio, men heldigvis var Anja dygtig til ved tegnsprog at forklare hvordan man på korrekt vis anbringer en skumfidus på de tilspidse grene.

Vi samlede alle træ i skoven til bålet. Mai-Britt styrede udsavningen af de mange grene med fast hånd så at vi alle fik lidt motion ud af det. Den friske skovluft og arbejdet gør også at man sover lidt tungere om natten end til hverdag hjemme i Ballerup.

Frank overnattede i sit lille roskilde-festival engangs telt, men selv om det regnede meget om natten så lykkedes det ham at overleve derinde uden at det hele sejlede ud af teltet.

Helle spillede guitar og præsenterede en ny sang for os – bagefter var der opfordringer til også at spille nogle af de andre gamle sange fra Fortips sangkatalog – og det blev efterkommet – og efterfølgende belønnet med klapsalver og stående ovationer fra det talstærke publikum.

Per gik en tur i skoven med sin detektor – men fandt ikke noget guld. Kun 4 gamle militær patroner blev det til.

Da vi skulle have Irish Coffee skete der et lille uheld under serveringen – det meste af flødeskummet endte desværre ikke i glasset. Men til gengæld fik væggen i stuen og Franks kasket glæde af den dejlige flødeskum. Også Anjas hår fik en portion flødeskum. Det lignede grangiveligt at hun var gået igang med shampoo og hårvask. Desværre findes der efter redaktørens bedste overbevisning ikke billeder af episoden. Beklager.

Der blev spillet kort og brætspil og snakket til den store guldmedalje.

Det blev atter en rigtig god tur i Hytten i Hareskoven. Og lad os håbe at vi kan gentage den igen til næste år. Det kunne være hyggeligt hvis nogle flere af Fortips medlemmer har fået mod til at tage med til næste år efter denne lille positive beretning.

hytten i skoven

Lejrbål hygge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hytteturen i hareskoven

Mere afslapning og hygge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ved bålet

Der var travlhed med at holde ilden vedlige

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

omkring bålet

Der gøres klar til ristede skumfiduser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

i telt

1 værelses telt – uden låg, men næsten vandtæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der bliver skålet i Ribena Saftevand

Der bliver skålet i Ribena Saftevand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et Bål - og et uidentifiseret bagparti

Et Bål – og et uidentifiseret bagparti

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Under regnvejret blev der søgt ly i de hyggelige stue

Under regnvejret blev der søgt ly i den hyggelige stue

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Blå Planet

Den 8. marts 2015 var vi på tur til Den Blå Planet. Det var en meget vellykket tur og vi spiste mad i det smukke cafeterie da det blev tid til lidt frokost. Det ligger helt ud til vandet med en pragtfuld udsigt.
Frank havde medbragt en tube remoulade, men desværre kun vi ikke finde akvariet med de svømmende varme fiskefileter som vi havde hørt så meget om. Næste gang at vi skal derud håber vi at det lykkes.

Da priserne derude var lidt pepprede for en overførselses indkomst så fandt vi i nærheden en hyggelig gammel fisker kro hvor vi indtog en kop kaffe med hjemmelavet kage – som blev serveret af en stolt kok som lige havde tryllet med dem ude i køkkenet.

3 Fortippere

3 Fortippere

Helle på Akvariet Fiske Akvariet

Anja var også med på turen. Her med ryggen til cameraet.

Anja var også med på turen. Her med ryggen til cameraet.

Biografture

Vi har været i Baltorpbio i Ballerup mange gange – om onsdagen – hvor vi kan komme i biografen for kun 50 kr.
Vi har blandt andet været inde og se:

Mænd og Høns – James Bond Spectre – Jurassic World – Sommeren 92 – The Hateful Eight –

Bagefter går vi nogle gange hen på Cafe Signe og drikker en kop Kaffe og snakker om filmen.

Hyttetur

I sommeren 2015 var vi på Weekendtur i et sommerhus i Hareskoven. Det var vores sommerferie og det gik hen og blev hedebølge i de dage vi var der. Det var en oplevelse med mange sjove episoder som vi stadig snakker om. Historierne bliver ikke mindre farverige af at blive genfortalt i det uendelige og det kan godt være at der bliver tilføjet lidt kolorit her og der – men en sjov tur var det nu, anyway.

Og Helle fik inspiration til et par nye vers i vores foreningssang – som vi nogle gange foredrager med guitar akkompagnement. Der blev taget nogle billeder på turen som vil blive bragt i forbindelse med denne artikel, når billederne på et tidspunkt bliver frigivet fra censuren.

Hygge i haven

Hygge ved lejerbålet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mere bål hygge

Der bliver stegt mad over ild

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ivan og Frank

2 muntre herre fotograferet i Hytten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi spiser udendøre

Så blev det tid til frokost i det fri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der bliver hygget i den store stue

Vi havde taget forskellige alkohol fri drikkevarer med på weekendturen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julefrokost

Fredag den 4. december december havde vi Julefrokost på Tapeten. Vi havde bestil smørrebrød og medbragte selv lidt drikkevarer som kunne række til en fornøjelig aften – så at der ikke var risiko for at løbe tør for sludrevand.

Per havde bestilt 7 stykker smørrebrød med højt belagt. Han måtte dog gå hjem efter de 5 stykker da han blev syg.
Helle havde medbragt sin guitar og vi sang nogle af de Greatest Hits hun har komponeret til foreningen. Det blev en lang og munter aften som først sluttede da Nattevagten på centeret meddelte at det var blevet så sent at vi ikke længere på lovlig vis kunne opholde os på gerningsstedet.

Det har været fremført fra nogle medlemmer at de kunne ønske sig en mere stille julefrokost. Så det er under overvejelse om vi også skal holde en alternativ julefrokost hvor vi i stilhed bare spiser vores mad og drikker en enkelt sodavand – og så muntrer os med salmesang resten af aftenen. Nu får vi se hvor meget tilslutning der vil være til et sådant arrangemet.

Fortips Arrangementer 2015

Torsdag den. 8 januar 2015, holdt vi medlemsmøde om medlemmernes ønsker om arrangementer i 2015.

Vi har lavet en aktivitetsplan for 2015 med diverse arrangementer ud af huset. Den i parantes nævnte person er tovholder på arrangementet.

Onsdag den 14. Januar – Ballerup Bio: Taken III – (Frank)
Onsdag den 28. Januar – Ballerup Bio: En chance til – (Frank)
Torsdag den 12. Februar – Den Blå Planet – (Mahmoud)
Onssdag den 18. Februar – Ballerup Bio: Mænd og Høns  – (Frank)
Mandag den 23. Marts Generalforsamling – (Bestyrelsen)
Onsdag den 8. April – Ballerup Bio: Den 9. April  – (Frank)
Tirsdag den 21. April – Politimuseet + Assistens kirkegården – (Per)
Torsdag den 21. Maj – Nationalmuseet – (Bestyrelsen)
Torsdag den 11. Juni – Botanisk Have
(Medbring madpakke + drikkevarer – (Sørmer)
Torsdag den 18. Juni – Sidste dag på Tapeten inden sommerferien
Onsdag den 1. Juli – Tur til Hareskov Hytten – (Helle)
Weekenden den 17. til 19. Juli – Kræmmermarked – (Sørmer og Frank)
Mandag den 3. August – Første dag på Tapeten efter sommerferien
Torsdag den 6. August – Furesø sejlads – (Per)
Weekenden 21. August – Ballerup Musikfest – i Ballerup bymidte – Gratis entré
September (dato ikke fastlagt) Støttefest + Banko – (Helle + Sørmer + Anja)
Torsdag den 3. September – Frilandsmuseet – (Sørmer)
Lørdag den 10. Oktober – Svampetur i Vestskoven
Danmarks Naturfredning – (Helle)
November (dato ikke fastlagt) – Juledekorationer – (Sørmer)
Fredag den 4. December – Julefrokost  – (alle)
Mandag den 7. December – Jul på Frilandsmuseet – (Sørmer)

Fødselsdage

Vi har på det seneste holdt en del fødseldage på vores klubdage på Tapeten. Sidst var det Helle som i september fyldte 60 år. Hun havde lavet 2 dejlige lagkager med blåbær til os. Også Anja er dygtig til hjemmelavede lagkager. Det kan undertegnede skriver under på. De af medlemmerne, som regel de mandlige, som ikke selv mestre at lave lagekage på deres fødselsdag, har nogle gange kunnet få en aftale istand med Anja. Og hun har så lavet et par dejlige lagkager til os.

billed1

billed2 billed3 billed4 billed5

Frilandsmuseet

Den 3. september havde Fortip arrangeret en tur til Frilandsmuseet i Lyngby. Vi mødtes foran Frilandsmuseet bevæbnet med med madpakker og diverse læskedrikke. Sørmer har engang i tidernes morgen arbejdet som gartner på museet og det var derfor naturligt at han fungerede som en slags guide. Vi fik mange gode og sjove anekdoter og frasagn fra Sørmers karriere på Frilandsmuseet.

Specielt besøget i den gamle købmandsgård var interessant. Den er indrettet fuldstændig som den var i 1915. Med varer på hylderne som tilhører en svunden fortid. Sikke et nostalgisk trip med Valo vaskepulver og Richs erstatningskaffe.

Der var en spændende urtehave med sjældne urter fra ind- og udland. Her stod også et Victoria blommetræ med dejlige modne blommer. Guf…. Uhhmmm

Efter at vi havde spist vores madpakker og fået kaffe og småkager var det tid til en lille (musikfri) svingom på scenen på det åbne udendørs frilufts-teater.

Da vi ud på eftermiddagen, godt trætte i fødderne, kørte hjem til Ballerup var vi alle enige om at det havde været en rigtig hyggelig og lærerig tur.

Ballerup Musikfest

Weekenden 21. August blev der afholdt Ballerup Musikfest i Ballerup bymidte – der var Gratis entré og vi var mange deltagere med fra Fortip. Vi havde fået plads i teltet hvor forskellige foreninger havde brochurer og orientering om deres aktiviteter. Vi havde lagt en vagtplan så at vi havde folk i teltet det meste af weekenden. Det er kun hvert andet år at der bliver holdt musikfest i ballerup. Stemningen og humøret blandt deltagerne og de udøvende var formidabel. Alle de optrædende var amatører og gjorde det ganske gratis. Mange af orkestrene var bestemt af høj klasse. Svært at tro at det ikke er musikken at de lever af.

Hyttetur til Hareskoven

Onsdag den 1. Juli tog vi på 3 dages tur til en hytte i Hareskoven som vi havde lejet. Det blev meget fornøjeligt bla. madlavning over bål i haven. Mere udførligt referat følger senere.

Ballerup Kræmmermarked

Weekenden den 17. til 19. Juli blev der afholdt Ballerup kræmmermarked og vi var nogle stykker som var med 2 af dagene. Der var meget god gratis musik og underholdning. Specielt det store gratis sildebord om søndagen vakte begejstring hos undertegnede. Per og Gert frekventerede flittigt sildebord buffeten – og fiskene fik da også lidt snaps at svømme rundt i.

Biografture

Vi har i år haft en række af gode biografoplevelser. Det er Frank Jacobsen som uformelt trommer medlemmer sammen når det er på tide at komme ind og se en god film.

Ballerup Bio tilbyder hver onsdag forestillinger til kun 50 kr.

Onsdag den 14. Januar var vi 6 personer som var troppet op for at se Taken III. Med Liam Neeson i hovedrollen. Avis anmelderne havde ikke været rare ved filmen, men vi var alle enige om bagefter at den var ganske underholdende. Der blev uddelt mange øretæver (i filmen) og det var jo ligesom i de 2 foregående Taken film i serien. Anja og Per køber altid popcorn når vi er i biografen. Billedet herunder af Per viser hvor omhyggelig han er med ikke at spilde popcorn på gulvet – så Anja ikke bliver overbelastet af at gøre rent efter os.

popcorn-1095657_960_720Onsdag den 18. Februar var vi igen i Ballerup Bio og se den danske film Mænd og Høns. Med en række af de bedste og mest kendte danske komikere. Det var en meget usædvanlig film. Crazy komik. Men god det var den – var vi alle enige om. Godt at der i danmark er råd til at der bliver lavet den slags lidt skæve andeledes film.

Nogle gange mødes vi inden filmen og drikker en kop kaffe eller får lidt at spise. Alt efter tidspunktet for filmen passer det nogle gange bedre at vi venter til efter filmen at vi går i Chineese Corner eller andet i nærheden af Biffen.

Vi har været på mange bioture til Ballerup Bio og det er blevet en af Fortips faste institutioner. Med Frank som Maestro og tovholder har vi set en række af gode film. De skal ikke alle omtales her – da undertegnede ikke har været tilstede ved dem allesammen. Men den nye dinosauer film “Jurassic World” vil jeg godt fremhæve som en af mine egner favoritter. Efter filmen hvor vi som regel for sjov uddeler stjerner gav jeg den 5 stjerner ud af 6 mulige. Anja gav den kun 2 stjerner. Det er nok mest en film for mænd og store drenge.

Politimuseet + Assistens kirkegården

Tirsdag den 21. April var vi på tur til Nørrebro og besøge Politimuseet + Assistens kirkegård. Det var mægtig interessant at høre om de forhold Betjentene levede under i gamle dage. Museet er indrettet i en tidligere politistation. Efter musset tog vi over på Assistens kirkegård og besøgte gravstederne af nogle af danmarks historiens største personligheder. Blandt andre H.C. Andersen – Niels Bohr – Hans Cherfig og Dan Turrel.

Botanisk Have

Torsdag den 11. Juni var vi i Botanisk Have. Vi havde selv medbragt madpakker og sodavand. Det blev en fornøjelig tur hvor vi kunne trække på Sørmers store viden om træer og planter. Han fortalte om vegetationen og frasagn og historier fra hans lange gloværdige karriere som anlægsgartner. Efter besøget gik vi over i Torvehallerne på Israels plads, hvor vi blev trakteret med kaffe og dejlig jordbærkage. På hjemturen opstod der lidt forvirring på den stærkt besøgte Nørreport Station – og vi blev splittet op i 2 forskellige toge. Alt endte dog til sidst lykkeligt og vi kunne mødes på Ballerup Station og sige pænt farvel og tak for en god dag i København. Der blev taget en del billeder i Botanisk have og de vil blive langt ind her på siden på et tidspunkt.

ducks

diskos

frankie

pilskade

sorrmer

Medlemsmøde

Torsdag den. 8 januar 2015, holder vi medlemsmøde. Her er eneste punkter på dagsorden medlemmernes ønsker om arrangementer i 2015.

– Og ønsker om hvilke spil Fortip skal indkøbe til brug på vores Spildag i klublokalet på Tapeten.

Arrangementer 2015

Vi har lavet en aktivitetsplan for 2015 med diverse arrangementer ud af huset. Den i parantes nævnte person er tovholder på arrangementet.

Torsdag den 12. Februar – Den Blå Planet – (Mahmoud)
Marts (Dato ikke fastlagt) Generalforsamling
Torsdag den 16. April – Politimuseet – (Per)
Lørdag den 27. April – Hyttetur med grill – Vi låner hytten hele weekenden 26 – 28. april. Der kan overnattes (6 – 7 pers.) (Helle)
Torsdag den 21. Maj – Nationalmuseet – (Per og Sørmer)
Torsdag den 11. Juni – Botanisk have – Medbring madpakke + drikkevarer
Onsdag den 1. Juli – Frilandsmuseet – (Sørmer)
Torsdag den 6. August – Furesø sejlads – (Per)
Lørdag den 22. August – Malmø musikfestival – (Mahmoud)
Oktober (Dato ikke fastlagt) – Svampetur i Vestskoven – med biolog – (Helle)
Fredag den 4. December – Julefrokost
December (Dato ikke fastlagt) – Frilandsmuseet – (Sørmer)

Foreslåede arrangementer, som ikke er fastlagt endnu:
– Pakkefest/lotteri/banko
– Kræmmermarked
– Handicapstranden i Charlottenlund
– Bakken
– Louisiana Kunstmuseum
– Arbejdermuseet

Godt Nytår

Det var så 2014, der lige forsvandt der. Det gik hurtigt, men så er der jo heldigvis et helt nyt år FORTIP kan tage fat på. Det glæder vi os til og vi glæder os også til at lave flere tiltag i foreningen. 2014 har været et travlt, men godt og lærerigt år for os alle i bestyrelsen. Heldigvis har vi et godt samarbejde.

Vi har fået nye medlemmer og det er vi selvfølgelig glade for. Det er dejligt at se, at foreningen vokser og at vi forhåbentlig kan glæde flere borgere med et medlemskab. Vi er mange førtidspensionister i Ballerup Kommune, ca. 2.500, og der er plads til flere medlemmer end dem vi allerede har.

Vi har også fået en slagsang. Den går på ”Alle sømænd er glade for piger” og det er lykkedes os at få alle medlemmernes navne med i omkvædet! Det skal jo også lyde ”pænt”, når vi synger omkvædet ellers må vi lave en ny sang.

Vi ville godt have lavet flere arrangementer end dem, det er lykkedes os at gennemføre. Men dem vi har gennemført, har været vellykkede:

Frokost på restaurant Ankara
Sommertur til Frilandsmuseet
Udstilling på Ordrupgård Kunstmuseum
Ballerup kommunes sommerudflugt til Gerlev Kro
Ballerup Kræmmermarked
Brugernes Bazar i Odense
Julefrokost

Nogle arrangementer vil vi lave som årlige faste, f.eks. sommerturen til Frilandsmuseet og julefrokosten, men det skal nok lykkes os at få flere med på den liste.
Vores forening er jo stadig nystartet og med tiden får vi mere erfaring til at lave flere arrangementer for medlemmerne. Medlemmerne er gode til at komme med ideer og ideerne spreder sig vidt. Hvis vi kan nå det i år, har et af medlemmerne forslået, at vi tager en tur til Bella Centret og se Gateway to Space (16. oktober – 28. december 2014), og et andet medlem har foreslået en tur til Den Blå Planet.

Og så er der vores onsdage på Tapeten, hvor vi mødes over en kop te eller kaffe. Det er hyggeligt og som regel også sjovt! ”. Vi bruger onsdagsmøderne på at bygge bro og skabe dialog mellem os og så selvfølgelig at passe godt på hinanden.
Vi vil dog arbejde hen mod nogle flere åbningsdage, da der er medlemmer, der ikke kan komme om onsdagen p.gr.a. besøg fra hjemmehjælpen, flexjob og andre ”forhindringer”.

Det er rart at mødes uden nødvendigvis at tale om sygdomme eller hvorfor vi er blevet førtidspensionister. Vi fejler alle sammen et eller andet, vores sygdomme spænder vidt og det er der forståelse for. Vi behøver derfor ikke at forklare i øst og vest, hvorfor vi ikke har de samme ressourcer som andre borgere. Vi må gerne tale om vores sygdomme og om vores liv som førtidspensionister, men vi behøver det ikke. Vi skal ikke gå til bekendelse og rejse os skiftevis op for at præsentere os med: ”Goddag, mit navn er Donna Dolores Siesta Sørensen og jeg er førtidspensionist”! Men vi er lydhøre, hvis nogen har brug for at tale og man kan få ørenlyd, hvis man selv har noget, man gerne vil sige. Der er ingen fordomme, men selvfølgelig venskabeligt drilleri en gang imellem.

Og nu til noget helt andet:
Gennem vore medlemskab af Landsforeningen for Førtidspensionister har vi også et godt samarbejde med de andre lokalforeninger. Og også i 2015 vil vi blande os i debatten om skævvridninger af svage borgere som f.eks. førtidspensionister.
To medlemmer fra FORTIP’s bestyrelse har været i Horsens til Landsbestyrelsens møder. I marts tog Gert Sørmer-Sørensen og Helle Minerth afsted til vores første landsbestyrelsesmøde som henholdsvis bestyrelsesrepræsentant og som suppleant. Helle Minerth blev her valgt til sekretær i landsbestyrelsen og FORTIP har nu to faste medlemmer i landsbestyrelsen med stemmeret.

I maj var vi igen i Horsens, denne gang til det ordinære landsmøde (generalforsamling) og i oktober skulle vi så afsted igen til årets andet landsbestyrelsesmøde. Som altid er møderne i Landsforeningen meget vellykkede. Vi kommer gennem dagsordenen på aftalt tid og der indlagt tid til pauser, hvor vi kan udveksle erfaringer med de andre lokalforeninger i landet.

Medlemmer af FORTIP får Landsforeningens blad, der udkommer to gange årligt og bliver sendt til medlemmerne med posten. Her har vi også mulighed for at komme med indlæg, hvilket vi har gjort i det sidste blad, der udkom i juli 2014. I januar 2015 nummeret har vi nøjes med at opdatere vores rubrik ”det sker lokalt” sidst i bladet.
Som det måske er nogle af jer bekendt har vi fået ny formand i bestyrelsen. Det er Sørmer (Gert Sørmer-Sørensen), der har overtaget posten efter Leonarda Petersen, der desværre måtte forlade den.

Så mangler FORTIP bare at ønske alle et godt nytår!

Helle Minerth
Kasserer i FORTIP


Nye tider på Tapeten

Vi har fået nye åbningsdage – og også ny åbningstid på Tapeten.

Fra mandag den 24. november 2014 har vi lokale A hver mandag og torsdag kl. 15 – 17.00. på Tapeten i lokale A + B.

Vi håber, at det vil tilgodese flere medlemmers mulighed for at komme og hygge med hinanden. Derudover vil vi lave en fast spilledag om måneden. Her vil vi spille kort, skak, ludo og andre spil. Herom senere (spildagen er ikke fastlagt endnu).

Som sædvanligt er der te og kaffe – og der vil også være kage!
Og selvfølgelig nogle søde og sjove medlemmer fra Fortip, der er friske til en snak om næsten hvad som helst.

Kom forbi. I behøver ikke at melde jer ind første gang, men så kan I da se hvem vi er.

Mandagsmøde på Tapeten

Mandagsmøde på Tapeten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når vejret er godt rykker vi udendørs

Når vejret er godt rykker vi udendørs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juleafslutning

Torsdag den 18. december kl. 15.00 – 17.00 holder vi juleafslutning på Tapeten. Det vil glæde os at se jer alle sammen til gløgg og æbleskiver plus en julesang.

Efter jul og nytår starter vi igen mandag den 5. januar.

Til jer, der ikke kommer på torsdag, vil vi ønske en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

På bestyrelsens vegne
kærlig hilsen Helle

Julefrokost

Bestyrelsen i Fortip har hermed den glæde at invitere alle Fortip medlemmer til Julefrokost

Fredag den 5. december 2014.
kl. 12.00 – 18.00.

Julefrokosten bliver holdt på Tapeten i lokale A.

Her vil der være dejligt smørrebrød og Ris a la mande for kr. 100,00 pr. næse.
Efter frokosten vil der være te og kaffe med sødt til.

I bedes medbringe:
1 gave til ca. kr. 20,00 til rafleleg,
Og drikkevarer efter eget ønske/behov.
Og bestik: kniv, gaffel og spiseske.
Da det er noget værre svineri at spise ris a la mande med fingrene.

Vi hjælpes ad med at dække et dejligt julebord med dejligt pynt og levende lys.
Hvis I tager jeres pæne tøj på, får I ikke skældud! I får heller ikke skældud, hvis I bare tager tøj på!


Men I skal ikke komme uden tøj på, det gider vi simpelt hen ikke at se på!

Jeg tager den grimmeste ghettoblaster med farvede blinkende lys med, så hvis I har nogle CD’er eller kassettebånd I synes vi skal høre, tager I dem bare med. Ellers synger vi bare en sang i kor! *O:-) engel eller noget.

Sørmer-mig-her-og-Sørmer-mig-der står for julelegene!

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

På bestyrelsens vegne
Helle

Brugernes Bazar i Odense

Onsdag den 27. august var Helle, Sørmer og Leonarda fra Fortip til Brugernes Bazar i Odense.

Vi var tidligt oppe og allerede kl. 7.00 samlede Helle de andre op i bil, rundt omkring i Ballerup.
Endnu engang afholdt Rådet for Socialt Udsatte en velbesøgt Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense. Bazaren blev den bedst besøgte nogensinde.

http://www.udsatte.dk/indsatsomrader/brugernes-bazar/

Dagens tema var reformernes af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob – og debatten gik livligt med de indbydte politikere i det store fællestelt og i de mange stande, som brugerorganisationerne havde stillet op.

Leonarda tog nedenstående billeder fra Bazaren i Odense.

Brugernes Bazar1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

manu-saren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

brugernes -bazar8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

brugernesbazar2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

brugernes-bazar7

 

 

 

 

 

 

 

 

brugernes-bazar6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

brugernes-bazar6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

brugernes-bazar5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

brugernes-bazar4

 

 

 

 

 

 

 

 Tur til Frilandsmuseet i Lyngby

”Og fik kvinderne lov til at spise”

Onsdag den 18. juni var FORTIP på tur til Frilandsmuseet i Lyngby. Vi kom kl. 10.00, da museet åbnede og gik kl. 16.00, da det lukkede. Så havde Sørmer også trukket os rundt på 70 tønderland i 6 stive timer.
Vi havde bestilt madpakker fra Frilandsmuseet og havde selv vand, te og kaffe med.
Vi så ikke det hele, sagde Sørmer, men det føltes sådan! Knæene værkede til sidst.
Det var en god tur, solen skinnede og Sørmer kunne fortælle en hel masse om folks levevilkår i tidligere tider.
Bl.a. om kvinderne, der ikke fik lov til at spise med ved bordet. Vi talte så om, at de nok havde sørget for at gemme noget mad til sig selv inden de serverede for mændene. Det hedder kvindelist! Selvfølgelig risikerede de ikke, at fadene blev tømt, inden det var deres tur til at spise.
Kvinderne fik imidlertid stemmeret i 1915 og da gik verden for alvor af lave!
Senere kom vi så til en større gård. Her fortalte Sørmer om, at når herren på gården døde, blev han lagt lit de parade på spisebordet. Så sagde Frank: ”Og SÅ fik kvinderne lov til at spise!”
Hvor får han det fra? Det kan godt være benene ikke fungerer så godt, men hovedet fejler altså ikke noget. Hold fest hvor vi grinede. Det gjorde vi i det hele taget meget den dag.

frilandsmuseet1

 

frilandsmuseet2

 

frilandsmuseet3

 

frilandsmuseet4

 

frilandsmuseet5

 

frilandsmuseet6

 

frilandsmuseet7

 

frilandsmuseet8

 

Udflugt til Ordrupgaard museum

arles

Den 4. juni 2014 havde vi i Fortip en tur til Ordrupgaard museum i Charlottenlund. der var en specialudstilling med malerier af Van Gogh, Gauguin, Bernard. Udstillingen hed “Dramaet i Arles”.

En af kunstens yderstt dramatiske begivenheder kulminerede, da Vincent van Gogh i 1888 skar en bid af sit øre og dermed satte et blodigt punktum for mange ugers intenst samarbejde med Paul Gauguin i ”det gule hus” i sydfranske Arles. Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles skildrer baggrunden for de to kunstneres skæbnesvangre konfrontation og introducerer den mindre kendte Émile Bernard (1868–1941) som en væsentlig katalysator for de højspændte diskussioner om kunst, der ikke blot slog gnister i det gule hus, men også blev omsat til epokegørende malerkunst. De ”elektriske diskussioner”, som van Gogh benævnte dem, fandt altså sted ikke mellem to, men tre kunstnere.

De udfoldede sig især i løbet af 1888, snart gennem deres korrespondance, snart gennem samarbejdet mellem Gauguin og Bernard i Bretagne og dernæst mellem Gauguin og van Gogh i Arles. Senere blev de genoptaget i deres brevekslinger i 1889. Kunstnerne var således mest sammen to og to, men den tredje part var alligevel altid til stede som en stemme i diskussionerne. Dels via brevskriverierne og dels via eksperimenterende værker brugt som argumenter i billedform.

Skismaet mellem van Goghs tro gengivelse af den ydre verden og Gauguins og Bernards loyalitet over for den indre verden gennemsyret af drøm og fantasi blev til sidst så afgrundsdyb, at det for van Gogh endte i menneskelig tragedie. Det er dette valg mellem virkelighed, naturtroskab og realisme på den ene side og drøm, myte og abstraktion på den anden side, som udstillingen stiller skarpt på.

Der var mødt 5 af Fortips medlemmer op. Desværre medførte en lille misforståelse at Per og Ivan gik rundt i Ordrupgaard park og snakkede medens de ventede på de andres ankomst. De mødtes dog aldrig da de allerede var ankommet – og var gået ind for at nyde malerierne på udstillingen.

Vi sluttede af med at finde et pragtfuld sted i parken bag ved museet hvor vi kunne sidde og slappe af og nyde den kaffe og kage som Helle så venligt havde medbragt. Der var en god udsigt udover den skrånende græsplæne og en flot stor gammel Rødbøg gjorde sit til at det blev en god naturoplevelse som en slags dessert oven på malerierne. En flot rund 3 meter høj metalskulptur i forkromet stål som stod i haven, satte prikken over i’et.

haven1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ivan har været kreativ med foto

Ivan har været kreativ med foto

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udflugt til Gerlev kro

Vi var 4 medlemmer som havde tilmeldt os turen til Gerlev kro, som ligger sydvest for Jægerspris. Turen var arrangeret af Ballerup kommune og vi blev transporteret derop i bus. Vi skulle køre fra Ballerup Rådhus kl. 9 om morgenen. Kl. 9 var der kun mødt 2 personer fra Fortip og 19 folkepensionister. Det viste sig at de 2 manglende personer var blevet syge og desværre måtte vi køre afsted mod Jægerspris uden dem.

Det var en dejlig køretur i bus igennem det kuperede forårs landskab – og vi blev underholdt undervejs af guiden som fortalte historisk baggrundstof om de byer, kirker og andet som vi passerede på turen.

Da vi ankom til Gerlev kro var der dækket bord op til os i den hyggelige krostue. Vi fik et stykke lagkage og the og kaffe. Ballerups borgmester Jesper Würtzen var tilstede og underholdt os i en halv time med nyheder og kommende planer og tiltag i Ballerup kommune. Vi fik også historien om borgmesterkæden som han havde på til lejligheden. Den er blevet fremstillet i 1975. Mange tror fejlagtig at den er af meget ældre herkomst. Alle tidligere borgmestres navne står indgraveret i kæden.

Efter formiddagskaffen kunne man enten blive i krostuen eller gå en tur i Jærgerspris Slotspark hvor vi kørte op i bus. Fortips 2 deltagere var med på at tilbringe eftermiddagen i slotsparken. Sørmer er jo uddannet anlægsgartner og ved mange ting omkring planter og sten og bygninger. Han fortalte og underholdt med sin store viden på området.

Kl. 17.30 var vi tilbage på kroen til aftensmaden som bestod af gammeldags oksesteg med kartofler og skysovs. Vi fik en dejlig dessert og sluttede af med kaffe og småkager. Der var underholdning af en pianist og der var også energi til et par fællessange som afslutning.

Jeg håber at vi til næste års skovtur vil kunne stille med et større hold fra Fortip, da det var et rigtig godt arrangement som flere personer burde have glæde af at deltage i. En tak skal lyde til Ballerup Kommune for et godt initiativ – med et håb om at det vil fortsætte med at være en årlig tradition for kommunens pensionister

Fortip inviterer medlemmer på Gratis frokost den 9. maj kl 13.

Vores nystartede forening har modtaget det første Sponsor bidrag – og Fortip inviterer derfor alle medlemmer på Frokost Buffet på Ankara i Centrumgaden 2 – fredag den 9. maj kl. 13 – Tyrkisk Buffet – med en øl eller sodavand. Det er Gratis.
Vi er nu 13. medlemmer af Fortip – det skal fejres – og desuden er det på tide at vi får set hinanden – og hygget os lidt sammen.

Tilmelding på tilsendte email eller sms senest 7. maj.

Hilsen fra
Bestyrelsen

Referat fra vores Ankara Frokost arrangement: Vi mødtes 11 personer fra Fortip fredag den 9. maj uden for Ankara efter planen og vi havde et par fornøjelige timer med god mad og godt samvær. Det var første gang at mange af os så hinanden og der blev snakket og diskuteret om alt mellem himmel og jord. Vi blev enige om at det var værd at gøre om igen en anden gang og der blev også spekuleret i om vi mon skulle afvikle Fortips julefrokost på Ankara eller i Grantoftens restaurant som også har buffet – men med danske retter på menukortet.

Buffet på ankara

Vi forsyner os ved buffeen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var en munter stemning

Der var en munter stemning

 

 

 

 

 

 

 

 

på ankara

 

 

 

 

 

 

 

 

 

God mad og god stemning - hvad kan man forlange mere

God mad og god stemning – hvad kan man forlange mere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvem kommer først til op til Buffeen?

Hvem kommer først til op til Buffeen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

perwium

Foredrag om The Beatles på Ballerup Bibliotek

Den 3. april havde vi en hastigt arrangeret lille aktivitet som vi desværre ikke nåede at få annonceret på vores hjemmeside.
Vi var 3 medlemmer af Fortip som kom til at snakke om The Beatles og fandt ud af at vi alle var fans af dem. Der var et arrangement på Ballerup Bibliotek hvor Per Wium holdt sit efterhånden kendte foredrag om The Beatles 10 år lange karriere.

Per Wium har skrevet bogen “beatles for alle”. Han er musikjournalist og har tidligere været ansat 30 år i danmarks radio som programmedarbejder. Han har lige siden tresserne spillet i diverse musikgrupper bla. sammen med C.V. Jørgensen. Han har også undervist i musik, klaver og samspil. Udover Beatles holder han også foredrag om Frank Zappa og et foredrag som hedder “Klassisk musik for alle”.

Vi mødtes på på Ballerup Bibliotek på 1. sal og der var, ud over os 3 fra Fortip, mødt omkring 60 mennesker op til seancen. Per Wium fortalte muntert om sin livslange passion for The Beatles. Han har beskæftiget sig med Beatles og deres musik siden gruppen for alvor slog igennem i danmark i 1964. Per Wium fortalte om de enkelte numre i Beatles store sangkatalog og hans assistent betjente stereoanlægget for at afspille små musik eksempler som blev omtalt i foredraget. Per Wium satte sig også nogen gange til klaveret for at give smagsprøver på små pudsige ting som optræder i mange af Beatles sange.

beatlesThe Beatles var selvlærte musikere og havde derfor heller ikke nogen formel musikteoretisk uddannelse. De overtrådte derfor nogle gange de musikteoretiske regler og normer som var gældende dengang. Men de gjorde det på en frisk og charmerende facon. Og skabte dermed en helt ny stil.

Per Wium gav et interessant eksempel på den eneste sang hvor solosangen bliver delt mellem John Lennon og Paul Mccartney. I “A Hard Days Night” kunne John Lennon ikke synge så højt som det krævedes i omkvædet og det blev derfor Paul Mccartney som sang det. I alle andre af Beatles sange var det altid den af de to sangskrivere som havde skrevet sangen, som også sang solostemmen i den.

I pausen ville vi tage nogle billeder til Fortips Hjemmeside af de Beatles plader og Beat-blade fra tresserne som Per Wium havde taget med til at publikum kunne kigge på. Vi baksede med Leonardas kamera i et stykke tid for at få det til at virke – og fik da også langt om længe tage nogle billeder – troede vi – men ak ak. Der var ikke kommet noget ned i kameraet. Derfor kan vi desværre ikke bring illustrative beviser for vores deltagelse i Beatles foredraget, men blot konstatere at vi havde en fornøjelig aften på Ballerup Bibliotek.

OPDATERING:

Der er alligevel dukket en video op på kameraets disk og det er lykkedes at få hevet et par billeder ud til denne artikel. så her kommer Per Wium på Ballerup Bibliotek.

Per

wium2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

wium1

Comments are closed.