Tips om aktiviteter som ikke er arrangeret af Fortip


Sommerudflugter i 2014

Billede af Gerlev Kro

Gerlev Kro

 

Kommunalbestyrelsen i Ballerup arrangerer sommerudflugter i 2014

Man skal være bosat i Ballerup Kommune for at kunne komme med på pensionistturene.

Udflugterne til Gerlev Kro ved Jægerspris. Kroen er en gammel charmerende bindingsejendom med en hyggelig gårdhave. Kroen er restaureret gennem de sidste mange år, men har bevaret sin gamle stil og hyggelige atmosfære.

Eftermiddagsturen går til Jægerspris Slotspark, hvor man på egen hånd kan gå en tur i slotsparken.

På Gerlev Kro venter der en dejlig kop kaffe/te og hjemmelavet lagkage. Efter kaffen kan man vælge at tage med på eftermiddagsturen til Jægerspris Slotspark, hvor man på egen hånd kan gå en tur i slotsparken.

Ca. kl. 17.30 serveres gammeldags oksesteg med bønner, glaserede løg, surt/sødt, hvide kartofler og skysauce. Til dessert er der chokolademousse. Der sluttes af med kaffe/te og småkager.

Der vil være musik, mens vi nyder middagen, og under aftenkaffen vil der være mulighed for en lille svingom.

Prisen for hele arrangementet er 200,00 kr. pr. person.

Udflugterne vil finde sted på disse dage:

Mandag den 12. maj 2014
Onsdag den 14. maj 2014
Mandag den 19. maj 2014 *
Mandag den 2. juni 2014
Onsdag den 11. juni 2014
Mandag den 16. juni 2014.

Bemærk !

Udflugten mandag den 19. maj er en formiddagstur, som er velegnet for førtidspensionister. Turen vil starte fra Ballerup Rådhus præcis kl. 09.00, og hjemkomsten til Rådhuset ca. kl. 17.15.

Comments are closed.